6 hurtige og nemme måder at nå mere – hurtigere

Kategorier: Featured Generelt om blogging
Skrevet af: ulrich

Jeg skal bruge mere strøm!

Jeg har desperat brug for mere strøm. Jeg vil sætte flere volt/amp/watt til mig selv i håb om at opnå samme effekt som på duracell-kaninerne. Jeg har, som så mange andre, brug for at kunne yde mere på kortere tid.

Et par halvalvorlige stød senere har jeg fundet ud af, at det ikke virker. Til gengæld har jeg fået læst lidt på Brian Brandt-Madsens blog, at han var ved at løbe tør for tid og han derfor ville trappe lidt ned på bloggingen og diverse andre aktiviteter. Og jeg kender det kun alt for godt. Bloggerlivet er fyldt med fælder og overspringshandlinger der sænker effektiviteten.

Guru go-away

Der findes et hav af teknikker, tips og tricks, bøger, selvhjælpsbøger, kurser, videoer, guruer, managementguruer og masser af fif til at øge din effektivitet. Men i 9 ud af 10 tilfælde hjælper det ikke et klap. Årsagen til at de fleste ting ikke virker kan være fordi de teknikker der skal bruges kræver at du lægger det meste af dit liv om og helligere dig nogle meget dyre bøger, samt donere et par geder til en tibetansk munk.

Jeg har et hav af gøremål hver dag. For at der ikke skal gå konkurrence i hvem der har mest travlt vil jeg ikke nævne hvor meget jeg arbejder eller hvor mange projekter jeg har kørende. Jeg har bare travlt.

Hvad gør vi nu – lille du?

Som blogger er det vigtigt at finde tiden til det hele. Derfor arbejder jeg meget i klumper. Ikke kun når jeg blogger men i det hele taget. Der er ikke noget værre end at sidde på arbejdet og så blive forstyrret af mails, messenger-beskeder og telefonopkald hele tiden.

Derfor lukker jeg ofte min outlook og RSS-læser i flere timer af gangen, viderstiller min telefon til en kollega og slukker min messenger. Det giver mig ro til at arbejde koncentreret i et stykke tid. Nå jeg er færdig med en ting fyrer jeg op for Outlook og bruger måske et par timer på at behandle de mails der er gået ind og så vidt det er muligt sigter jeg efter en tom mailbox.

Med alle mine mails af vejen, bliver outlook slukket igen og jeg tjekker min telefonsvarer og returnere de opkald jeg har fået mens jeg arbejdere på et projekt eller besvarede mails.

Bottom line

Når du arbejder koncentreret på en enkelt ting af gangen uden at blive forstyrret, arbejder du meget mere koncentreret end hvis du arbejder på 4-5 ting på samme tid.

Internettet er en kæmpe tidsrøver. Hver dag kan du nemt bruge flere timer på at surfe rundt på nettet uden egentlig at have noget formål. Hvis du kan, så luk ned for  nettet mens du arbejder og tillad evt. dig selv at surfe sidst på dagen hvor du alligevel er mindre koncentreret end først på dagen.

6 hurtige, nemme og helt gratis tips til at nå mere hver dag:

  1. Prøv at planlægge dine opgaver i klumper så du ikke bliver forstyrret hele tiden.
  2. Hold, såvidt det er muligt, din mailbox på 0. Det giver mindre stress og mere overblik.
  3. Brug lidt mere tid på at strukturere din arbejdsdag. Du ender som regel med at spare noget tid på det.
  4. Sluk for RSS og sluk for mail – det er ikke nødvendigt at være opdateret på minuttet
  5. Sluk for messenger og sluk for telefonen. Om ikke andet så sluk for din messenger
  6. Sluk for internettet. Hvis du ikke kan så vær disciplineret i din brug af nettet. Det er ikke nødvendigt at tjekke fodboldresultater hver 10. minut.

Læs mere om GTD:

Hvad har jeg overset?

Selvom jeg har en del links med i denne artikel er der helt sikkert et website eller et program eller en pointe jeg har overset. Føler du der mangler noge, så hold dig ikke tilbage men smid en kommentar efter mig.

En kommentar til “6 hurtige og nemme måder at nå mere – hurtigere”

  1. brian brandt mener:

    Getting Things Done med David Allen er et must at have læst eller lyttet til. Der er alt hvad man har brug for…
    (hvis man så bare kunne blive ved med at gøre de ting han belærer) ;-)

Deltag i debatten

Foretrukne & populære artikler