Det danske firma Jenruno blæser til angreb mod kommentarspam. Og de gør det ved at sætte alle konkurrenter til vægs. Jenruno lover intet mindre end 100% succesrate.
Som blogger kender du sikkert alt til problemet med spam-kommentarer. De tager tid at tjekke og det er i bund og grund bare ikke i orden at skulle bruge sin dyrebare tid på at håndtere spam. Hvis du blogger fra en WordPress platform kender du sikkert Akismet. Hvis ikke, er der noget der er gået din næse forbi.
Da jeg læste pr-materialet omkring SpamTask blev jeg straks opmærksom på det meget høje tal omkring deres succesrate. “100%” er lig med nul spambeskeder der skal finde sted på min blog. Det lyder næsten for godt til at være sandt.
Mere om SpamTask
- Der findes et fint WordPress plugin til SpamTask som fungerer fint med gode statistikker.
- Nyhed på aNyhed med et par gode kommentarer.
- SpamTask på KillerStartups.com
- WordPress Plugin nævnt på Weblogtoolscollection.com
- SpamTask nævnt på NewsMarket.dk
Erfaringer?
Har du nogle erfaringer med SpamTask vil jeg meget gerne høre om dem her på bloggen.

