Copyright på struktur

af ulrich den 22. september - 2008

Internettet er et slaraffenland for kopister, pirater og andet skidt. Men hvordan beskytter du dit indhold på nettet? Hvis dit indhold findes for mange gange er der stor risiko for, at Google straffer dit website og sender dig ned af Pageranken. Du skal gribe til våben og ikke være bange for at tro på at du har ret til dit eget indhold.

Da jeg havde udgivet min artikel om blogkataloger, kom der flere rettelser ind og jeg fik en chance for at udveksle links med Claus fra DanskeLinks. Claus har en del problemer med, at sites som kom-paa-forsiden.dk og gratis-link.dk mere eller mindre har kopieret den struktur han har brugt meget lang tid på at bygge op.

Efterfølgende har jeg tilmeldt mit site på de 2 kopierende sites. (hey! et link er et link) Meget hurtigt fandt jeg ud af at deres beskrivelser, tekster og struktur er næsten helt ens med DanskeLinks.

Nu er det ikke det sværeste i verden at finde ud af hvem der lavede strukturen først. Et simpelt opslag på de 3 sites afslører klart at DanskeLinks var først ude.

Danskelinks.dk:  Registered: 2005-12-31 – Expires: 2012-12-31 – Registration period: 5 years

gratis-link.dk: Registered: 2008-06-18 – Expires: 2009-06-30 – Registration period: 1 year

kom-paa-forsiden.dk: Registered: 2007-09-10 – Expires: 2008-09-30 -Registration period: 1 year

Her er mine spørgsmål

  • Kan man have copyright på et sitestruktur?
  • Selvom DanskeLinks opfandt strukturmodellen først, må andre så ikke kopiere den?
  • Hvordan kan man sikre sig at det kæmpe arbejde man har haft med at skrive tekster er sikret mod tyveri?

Der findes et hav af regler på området men hvor realistisk er det at du reelt kan få en overtræder til at slette sit kopieret indhold? Jeg har ingen indsigt i lovgivningen på området så jeg vil virkelig gerne have noget kvalificeret input. Jeg ved at Marting Thorborg har skrevet en glimrende artikel om hvordan man kan jagte folk der stjæler ens beskrivelser af produkter på en onlinebutik. Det samme må stort set gælde for beskrivelser af en kategori i et katalog eller strukturen af hele kataloget.

Læs mere

Mangler jeg noget?

Er der noget du syntes jeg mangler at afdække? Er du uenig eller mener at jeg lige mangler en pointe eller godt råd mere, så skriv en kommentar så det hele kan komme med. Eller har du et spørgsmål, så lad være med at brænde inde med det. Få det fyret af i en fart.

Abonner på mit feed og få flere gode links

Kan du li’ hvad du læser og vil du gerne have mere så prøv at tilmelde dig på mit RSS-feed. På mit feed udgiver links til gode websites og andet interessant information, udover mit blogindhold. Du kan også vælge at få alt indholdet direkte ind i din mailboks.

{ 3 comments… read them below or add one }

1 Claus september 22, 2008 kl. 16:11

Jeg har haft fat i advokat omkring problemet, og det er virkelig en ting der er svær at blive klog på.
Men i min verden laver jeg fx. sammenligningen mellem min kategori struktur med en designerstol af træ.
Ingen kan tage rettigheder på selve træet, men sammensætter du nu dit træ på en helt bestemt måde så du ender med at have en unik designerstol, ja så kan du have ophavsretten til det unikke design.
Derfor syntes jeg godt man kan overfører den til en bestemt struktur af kategorier i et linkkatalog – altså ikke selve de ord der er brugt, men strukturen/sammensætningen af ord der skaber en helhed.

Dog findes der ingen fortilfælde af hvad jeg har kunne opsnuse, og derfor er det skide svært at blive klog på uden at gå rettens vej og få det afprøvet.

2 Jan september 22, 2008 kl. 19:03

Jeg syntes det er rigtig godt dette emne er oppe og vende. Jeg ser det sådan at: En forfatters skriblerier er kopibeskyttet. Ordene kan han naturligvis ikke beskytte, men sammensætningen kan beskyttes.

Hvis man vil stjæle forfatterens formidable tekst, må den omskrives. Og dermed mister den ofte budskabet.

Det samme må vel gøre sig gældende for noget så kompliceret som en struktur. Eller hvá?

Jeg har stor forståelse for, at man gerne vil beskytte sine ting. På mine sider har jeg fravalgt copyright, ganske enkelt fordi jeg gerne vil have budskabet ud. Dog irriterer det mig lidt, at tyveknægte ikke angiver kilden.

3 Ulrich september 23, 2008 kl. 08:20

@ Jan
Når man tænker lidt over det så er det egentlig utroligt at selvom du har fravalgt dig copyright på dit indhold, så kan de her kopister ikke engang tage sig sammen og linke til kildematerialet. Det er da det mindste man kan gøre.

@Claus
Jeg kan sagtens følge din tankegang med designerstolen og jeg er helt enig. Det er godt at du selv har taget det op på din egen blog og du på den måde sætter fokus på problemet. Jo mere fokus der kommer på de kopister jo bedre.

Bliv set! Skriv en kommentar.

Forrige indlæg

Næste indlæg